Vikingesmykker

posted in: Andre smykker | 0
thorshammer
Klik på billedet for at komme til forhandler

Vikingetiden er en betegnelse for en periode, der i Norden strakte sig fra slutningen af 700-tallet til omkring år 1060. På denne tid var befolkningen i Danmark, Norge og Sverige altså vikinger. Og de af os, som har skandinaviske rødder, har vikingerne som forfædre og går derfor rundt med en lille bitte smule vikingeblod i årerne.

Vikingerne elskede smykker

Fund af tøjrester og smykker fra vikingetiden viser, at vikingerne sandsynligvis har gået op i deres udseende og klædt sig efter køn, status og økonomi. Dog var det helt normalt for både mænd og kvinder i alle samfundslag at bære smykker. Ofte var der tale om halskæder og armringe, mens der dog ikke er fundet nogle øreringe fra vikingetiden. Smykkerne blev lavet i mange forskellige materialer, eksempelvis glas, træ, rav, sølv og guld. Det giver sig selv, at det var de mest velstillede i samfundet, som bar smykker af dyrt metal som guld og sølv, mens træsmykker var mere udbredt blandt den fattigere del af befolkningen.

Klassiske vikingesymboler

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
               Klik på billedet for at komme til forhandler                  Keltisk / vikinge tåring

 

Der er et par klassiske smykker fra vikingetiden, som går igen i vikingesmykker i dag. Thors hammer er et eksempel på et af de mest kendte symboler fra vikingetiden. Faktisk gik vikingerne selv med smykker, der var formet som Thors hammer. Muligvis for at få del i de styrker Thor besad, såsom styrke og handlekraft. I dag kan man få masser af vikingesmykker med Thors hammer som vedhæng.

Nøglen til himmerrigets port er et andet kendt symbol fra vikingetiden, som vikingerne brugte som vedhæng i smykker, ofte båret som en amulet rundt om halsen. Nøglen mentes at kunne åbne himmerrigets port, og blev derfor ofte båret af vikinger, som skulle på togt. Hvis de skulle ske at dø, ville de i det mindste have let ved at åbne døren til himlen. Det klassiske nøglesymbol ses i dag som vedhæng i et helt klassisk vikingesmykke, måske i en halskæde med læderrem.

Slangen er også et meget brugt symbol i vikingesmykker. Sommetider bruges den helt bogstaveligt talt afbildet som en slange, der hænger som et vedhæng i en vikingehalskæde. Andre gange har slangeformen inspireret designere til at fremstille fingerringe i snoet design, som giver associationer til slanger.

Vikingerne brugte runeskrift. Rundt omkring i Norden har vi flere runeristninger, hvor vikinger har skrevet noget i sten. Runealfabetet kender vi og er i dag blevet ‘oversat’ til det moderne alfabet. Runer er derfor i dag populære som vedhæng i vikingesmykker, fordi vi kan bruge dem til at stave, hvad vi har lyst til. Det kan eksempelvis være ret fedt at have et armbånd eller en halskæde med et vedhæng, som er ens forbogstav i runeskrift.

Endelig brugte vikingerne som bekendt både til at rejse rundt i verden på deres togter. Vikingeskibene var helt specielle, og står måske for mange som det ultimative symbol på vikingetiden. Det er derfor klart, at symbolet også bruges i smykker. Det at bære et vikingesmykke med et skib er egentlig ret specielt, fordi et skib også er et symbol på det at rejse, at flytte sig, nye horisonter og så videre. På den måde bliver symbolet måske en henvisning til både fremtiden og fortiden, når man bærer det som vedhæng i et vikingesmykke.

Vikingesmykker til alle

I dag kan vikingesmykker naturligvis, ligesom i vikingetiden, bæres af både mænd og kvinder. mange vikingesmykker har dog et mere maskulint udtryk, og nogle appellerer derfor mest til mænd. Men et vikingesmykke behøver ikke nødvendigvis af være en nøjagtig afbildning af et vikingesymbol. Mange designere har taget inspiration fra vikingetiden i deres smykker. Derfor kan man finde masser af smykker såsom ringe, halskæder og armbånd, som har noter fra vikingetiden, men ikke forestiller et konkret symbol. Det er rigtig cool, fordi man på den måde kan iføre sig et smykke med en sej vikingevibe, uden at det bliver for meget. Men man klan naturligvis også vælge at gå all in, og iføre sig et helt klassisk og sejt vikingesmykke. Vikingearmbånd, eksempelvis, fås i mange størrelser og passer til både mænd og kvinder. Fælles for de seje vikingearmbånd er dog den umiskendelige rå vibe, og det faktum, at de ofte er udført i læder.

Selvom vikingerne ikke rigtig brugte øreringe, betyder det selvfølgelig ikke, at man ikke i dag kan få masser af flotte øreringe med motiver fra vikingetiden. Eller som er udført i en stil, der refererer til vikingerne. Igen findes de klassiske symboler som Thors hammer og nøglen til himmerrigets port også som vedhæng til øreringe.

Vikingesmykker til børn kan man også finde, hvis man synes, at en nyfødt skal have et fint vikingesmykke i dåbsgave. Vikingesmykkerne er en del af vores fælles kulturarv, og vil derfor næppe nogensinde blive umoderne eller forsvinde fra modebilledet. Og heldigvis for det, for det kan være sjovt at tænke på, at en viking engang bar et smykke, som var næsten identisk med et vikingesmykke man kan købe i dag.

keltisk vikinge smykke
Klik på billedet for at komme til forhandler.

Leave a Reply